Rejsefacts.dk blev etableret i slutningen af 2019 og har til formål at hjælpe, informere og inspirere danskere til til deres næste drømmerejse. Bag hjemmesiden sidder nogle entusiastiske unge danskere, der er vilde med at rejse. Vi er til dagligt bosat i Århus-området og går konstant med tanker på, hvor vores egen rejse skal føre os hen næste gang.

Vi er ikke bange for at drømme stort og anderledes. Vi vil gerne på opdagelse steder i verden, som den typiske dansker ikke har øverst på deres ‘bucket list’. Men samtidig er vi ikke blege for at indrømme, at en traditionel charterferie eller en weekendtur til en af Europas storbyer også kan være en fantastisk ferie. Uanset hvilken rejseform og destination du drømmer om, har vi et ønske om at kunne inspirere og give nogle brugbare rejsetips, der kan gøre din rejse en lille smule bedre.

Vi vil meget gerne høre fra dig. Vi tager meget gerne i mod både ris og ros – og vi lover ikke at bide af dig. Det er vores læsere, der holder denne hjemmeside i gang, så vi vil elske at høre din ærlige mening. Hvis du har forslag til forbederinger, eller brænder inde med nogle spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage.

Hvem står bag Rejsefacts.dk?

Mit navn er Mikkel Raunsgaard. Jeg er ejer af hjemmesiden Rejsefacts.dk og skriver størstedelen af indholdet på hjemmesiden. Jeg er passioneret for at rejse og benytter enhver chance for at få en ny rejseoplevelse. Trods min relativ unge alder har jeg allerede besøgt en del lande i verden. Til dagligt arbejder jeg fuldtid hos Skisport.dk.

Hvad er din bedste rejseoplevelse?
I 2005 var min familie og jeg til bryllup i Indien. Vi har nogle slægtninge et stykke ude, der er indere, og de inviterede os med til deres bryllup. Det var min første rejse uden for Europas grænser, og det var en fuldstændig fantastisk rejse. Vi var i Indien i 3 uger og blev vist rundt i mange af landets afkroge, som ingen turister nogensinde vil opleve. Indien har en fascinerende kultur og en utrolig gæstfri befolkning. Jeg skal helt sikkert snart tilbage til Indien!

Hvad pakker du altid til rejsen?
Ørepropper. Man skal aldrig undervurdere en god nats søvn.

Hvor går den næste rejse hen?
Jeg har planlagt en rejse til Thailand, Laos og Cambodia med en kammerat. Kort efter jeg kommer hjem, går turen til Portugal med familien.

Hvad er dine bedste rejsetips?
Rejs på din egen måde. Personligt foretrækker jeg, at der ikke er planlagt for meget hjemmefra, så der er frihed til at ændre planer og gøre det, som jeg har lyst til undervejs på rejsen. Nogle mennesker foretrækker en rejse, hvor et rejsebureau har planlagt alting på forhånd.

Derudover bør du rejse med et åbent sind, spise den lokale mad og det allervigtigste: Slap af og nyd at du har ferie!

Mikkel Raunsgaard
Ejer af Rejsefacts.dk