Top 50: Attraktioner i Danmark

Danmark byder på en masse unikke og spændende attraktioner i hele landet. Der er noget for både unge og gamle – uanset om du er interesseret i vilde rutchebaner, rolige kunstmuseer eller udendørsoplevelser. Her på siden kan du finde de 50 mest populære attraktioner i hele Danmark.

Hvert års udgives Attraktionslisten, der er en årlig publikation fra Visit Denmark, der fortæller om besøgstallene for Danmarks mest populære attraktioner. Listen indeholder alle typer attraktioner i Danmark – alt lige fra museer, forlystelsesparker, zoologiske haver og mægtige slotte.

Blandt nogle af de mest populære danske attraktioner finder vi Tivoli, Zoologisk Have i København, Dyrehavsbakken, Legoland, Djurs Sommerland, Aalborg Zoo samt Knuthenborg Safaripark.

Attraktioner i Danmark

Se listen over de 50 mest populære attraktioner

Bemærk at opgørelsen er fra 2020, der var et turbulent år for turismen i Danmark, da der var diverse coronarestriktioner. Det betyder, at de fleste attraktioner havde markante nedadgående besøgstal. Eksempelvis faldt besøgstallene for Tivoli i København med hele 64,5 %. Læs flere detaljer om Attraktionslisten her →

PlaceringAttraktionByBesøgstal i 2020
1TivoliKøbenhavn1.628.000
2Zoologisk HaveKøbenhavn1.156.688
3DyrehavsbakkenKlampenborg750.000 (Estimerede tal)
4LegolandBillund680.000 (Estimerede tal)
5Djurs SommerlandNimtofte450.538
6Aalborg ZooAalborg412.362
7Knuthenborg SafariparkKnuthenborg410.000
8LouisianaHumlebæk402.925
9Faarup SommerlandBlokhus396.474
10Botanisk HaveKøbenhavn384.518
11Camp AdventureRønnede384.141
12ARoS, Aarhus KunstmuseumAarhus381.484
13Aquadome (Lalandia Billund)Billund380.000
14Odense ZooOdense370.187
15Givskud Zoo ZootopiaGivskud364.907
16Tivoli FrihedenAarhus341.153
17Geocenter Møns KlintBorre314.500
18Den Gamle ByAarhus310.791
19Aquadome (Lalandia Rødby)Rødby310.000
20Den Blå Planet, Danmarks AkvariumKastrup302.000
21Moesgaard MuseumAarhus297.063
22Statens Museum for KunstKøbenhavn292.990
23ARKEN Museum for Moderne KunstIshøj274.178
24ExperimentariumHellerup246.915
25RundetårnKøbenhavn239.419
26Egeskov SlotKværndrup233.016
27Randers RegnskovRanders218.310
28Ree Park SafariEbeltoft217.050
29Ny Carlsberg GlyptotekKøbenhavn208.606
30Væksthusene Botanisk HaveAarhus177.756
31Jesperhus FerieparkNykøbing Mors166.240
32Museum ØstjyllandEbeltoft164.772
33Nordsøen OceanariumHirtshals163.777
34Jyllands Park ZooVidebæk162.850
35Nationalmuseet, Prinsens PalaisKøbenhavn159.447
36Sommerland SjællandNørre Asmindrup158.943
37TirpitzBlåvand138.328
38Kongernes Jelling, NationalmuseetJelling136.481
39KattegatcentretGrenå129.641
40UniverseNordborg124.196
41Rudolph Tegners Museum & StatueparkDronningmølle124.190
42Frilandsmuseet, NationalmuseetKongens Lyngby123.740
43Dansk Arkitektur Center (DAC)København123.230
44Geologisk MuseumKøbenhavn115.128
45Lego HouseBillund111.352
46Kronborg SlotHelsingør110.779
47Danmark BorgcenterVordingborg109.457
48Det Kongelige ChristiansborgKøbenhavn109.323
49Skagens MuseumSkagen105.734
50Museet på KoldinghusKolding103.293

Corona ramte de danske attraktioner hårdt

Det er ingen hemmelighed, at den danske turisme havde et hårdt år i 2020, da man havde lukkede grænseovergange og periodevis nedlukning af hele samfundet. Det betød, at der kom færre udenlandske turister til Danmark, og de fleste attraktioner var nødsaget til at holde lukket i flere måneder.

Desuden var der krav om mundbind, afstandskrav, forsamlingsloft og andre restriktioner, der gjorde, at attraktionerne ikke kunne byde lige så mange gæster inden for som vanligt, da samfundet åbnede op igen.

På denne baggrund oplevede de fleste danske turistattraktioner derfor store fald i besøgstallet.

Nogle attraktioner formåede dog at have en positiv udvikling i besøgstallene. Det drejer sig blandt andet om Knuthenborg Safaripark, Ree Park Safari, Museum Østjylland, Langelands Museum samt Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Disse attraktioner havde fordel af, at danskerne var nødsaget til at holde ferie inden for landets egne grænser.

Hvordan opgøres besøgstallene?

Besøgstallene stammer til dels fra Danmarks Statistik og til dels fra Visit Denmark, der hvert år udgiver “Attraktionslisten” med besøgstallene.

Danmarks Statistik indsamler data og besøgsstatistik på statslige og statsanerkendte museer og statsstøttede zoologiske haver. Det er dog ikke alle attraktioner, der indgår i denne dataindsamling, og her går Visit Denmark efterfølgende ind og rekvirerer besøgstal direkte fra museer, zoologiske haver og andre attraktioner.

Tallene indeholder desuden kun data på ‘besøgende i udstillingen’. Det vil sige, at der kun tælles personer med, der rent faktisk fysisk har besøgt attraktionen. Nogle attraktioner har også en del besøgende uden for udstillingen, og disse tælles altså ikke med i opgørelsen.

Mest populære attraktioner i Jylland

Mange af Jyllands mest populære og besøgte attraktioner finder man i Aarhus og omegn. Her er en god blanding af zoologiske haver, museer og forlystelsesparker. Aarhus kan blandt andet byde på ARoS Kunstmuseum, Tivoli Friheden, Den Gamle By, Moesgaard Museum og Væksthusene i Botanisk Have. Aarhus er Jyllands hovedstad, og det bærer byen i den grad også præg af. Den er rig på attraktioner og kulturliv, og der findes et væld af mindre attraktioner, der er et besøg værd.

Hvis man er interesseret i jyske attraktioner uden for Aarhus, kan man blandt andet tage i Legoland eller Djurs Sommerland, der er de 2 allerstørste attraktioner i Jylland, der hver i sær årligt trækker over en halv million besøgende.

I Nordjylland kan man blandt andet finde Faarup Sommerland, Aalborg Zoo, Nordsøen Oceanarium og Skagen Museum.

Hvis man er på udkig efter attraktioner i Sønderjylland, kan man blandt andet tage til Universe, LEGO House, Koldinghus eller Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Mest populære attraktioner på Fyn

Der er noget at opleve for alle på Fyn. Her kan man blandt andet gå på opdagelse i eventyrlige udstillinger, se på vilde dyr i zoologiske have, besøge prægtige slotte eller opleve smuk natur.

De fleste af de fynske attraktioner ligger i eller omkring Odense. Det er blandt andet her, at man kan tage i Odense Zoo, eller besøge H.C. Andersens Hus eller H.C. Andersens Fødehjem, hvor man kan lære mere om den verdenskendte forfatter.  Man kan også gå på opdagelse i Den Fynske Landsby.

Hvis du er til adrenalinsus, kan du prøve bridgewalking på Lillebæltsbroen. Her får man spetakulært udsigt og et sus i maven. Hvis man er til smuk natur og spændende aktiviteter, kan man tage en tur forbi Geocenter Møns Klint. Sidst man ikke mindst skal man ikke glemme Egeskov Slot.

Mest populære attraktioner på Sjælland

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at de mest populære sjællandske attraktioner og seværdigheder ligger i vores hovedstad København. Det er her, man finder nogle af de allermest besøgte attraktioner som Tivoli, Den Blå Planet, Botanisk Have, Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, Rundetårn og mange andre spændende ting.

Men der er også rigtig mange spædende og sjove attraktioner rundt på hele Sjælland. Hvis man er til karruseller og nervepirrende rutchebaner, kan man blandt andet tage til Dyrehavsbakken eller til Sommerland Sjælland.

Man kan også besøge Kronborg Slot i Helsingør, hvor Holger Danske holder til, eller man kan tage til Danmark Borgcenter i Vordingborg.

Kilder:
VisitDenmark.dk, d. 08/07/2021
Attraktionslisten 2020, d. 08/07/2021