Se listen over Danmarks største byer
Danmark kan ikke bryste sig af at have kæmpe ‘mega cities’ som New York, Tokyo eller Shanghai, hvor der bor mange millioner mennesker. Faktisk har vi i Danmark kun en enkelt by, der internationalt vil blive betegnet som en storby, og det er København med sit indbyggertal på cirka 1.336.000 mennesker.
Derfor er det selvfølgelig heller ikke nogen overraskelse, at København er Danmarks største by, mens ‘Smilets by’ Aarhus og Fyns hovedby Odense kommer på henholdsivs anden- og tredjepladsen.
Men hvilke danske byer kommer på de efterfølgende pladser? Det kan du se på listen herunder, hvor vi har samlet en top 25 over de største danske byer med deres indbyggertal.
Se top 25 over Danmarks største byer
Der er i alt 11 danske byer, der har en befolkning på mere end 50.000 indbyggere, og der er 64 danske byer, der har en befolkning på mere end 10.000 indbyggere.
Herunder kan du se de 25 største byer i Danmark i følge Danmarks Statistik pr. 1. januar 2021.
Placering | By | Indbyggertal |
1 | Hovedstadsområdet | 1.336.982 |
2 | Aarhus | 282.910 |
3 | Odense | 180.760 |
4 | Aalborg | 119.219 |
5 | Esbjerg | 72.044 |
6 | Randers | 62.623 |
7 | Kolding | 61.222 |
8 | Horsens | 59.966 |
9 | Vejle | 58.777 |
10 | Roskilde | 51.793 |
11 | Herning | 50.531 |
12 | Silkeborg | 48.369 |
13 | Hørsholm | 47.869 |
14 | Helsingør | 47.483 |
15 | Næstved | 43.890 |
16 | Viborg | 41.079 |
17 | Fredericia | 40.814 |
18 | Køge | 38.155 |
19 | Holstebro | 36.805 |
20 | Taastrup | 34.698 |
21 | Slagelse | 34.118 |
22 | Hillerød | 33.703 |
23 | Holbæk | 29.226 |
24 | Sønderborg | 27.702 |
25 | Svendborg | 27.054 |
Kilder:
Danmarks Statistik, 2021
Danmarks største by: København
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at landets største by er København. Nærmere bestemt betegnes København som Hovedstadområdet i følge Danmarks Statistik, og den består af følgende fysisk sammenhængende kommuner: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Derudover indgår dele af følgende kommuner i definitionen af Hovedstadsområdet: Ishøj, Greve, Ballerup, Rudersdal og Furesø.
Hovedstadsområdet kendetegnes ved at have en meget differentieret befolkningsgruppe, der ofte bor forskellige steder i området. Groft generaliseret kan man sige, at de velhavende oftest bor omkring Frederiksberg, Gentofte og andre steder i det nordlige København, mens de mindre velstillede bor i områder som Brøndby, Herlev og Albertslund.
København er rig på kultur. Her findes mange af Danmarks mest besøgte attraktioner som Tivoli og Den Lille Havfrue. Derudover er byen flot repræsenteret på det kulinariske verdenskort med berømte restauranter som Geranium, Kadeau, Noma og Alchemist.
Hovedstadsområdet har fået 10,1 % flere indbyggere siden 2012.
De største byer uden for København
De 100 største byer i Danmark fordeler sig med 49 byer på Sjælland, 44 byer i Jylland, 4 byer på Fyn, 1 by på Falster, 1 by på Lolland og 1 by på Bornholm. I gamle dage boede store dele af befolkningen ude på landet, men der har været en urbanisering de sidste mange år, der har gjort, at byerne generelt bliver større og større. Det skyldes primært, at de unge mennesker flytter til byerne for at studere, hvorefter de bliver i byerne for at arbejde og nyde det rigere kulturliv.
De største byer uden for København er selvfølgelig Aarhus, Odense og Aalborg, der kan betegnes som provinsielle storbyer. De 3 byer har en masse spændende at byde på, men de kan ikke rigtigt betegnes som storbyer – selvom Aarhus ind i mellem kalder sig selv for ‘verdens mindste storby’.
På Bornholm er den største by Rønne med sine 13.796 indbyggere, hvilket gør den til landets 65. største by. Den største by på Falster og Lolland er Nykøbing Falster, der har 16.980 indbyggere, der placerer den på plads som nummer 54 på den samlede danske liste over største byer.
Læg en kommentar